Kapitel 2. Hovedresultater
Forsyningsbalancen er den grundlæggende nationalregnskabs-identitet, som viser sammenhængen mellem tilgang og anvendelse, og udtrykkes ved:
Produktion(BNP) + Import = Forbrug + Investering + Eksport
Oversigt 2 viser forsyningsbalancen for perioden 2009 til 2018 i løbende priser og kædede værdier samt den reale årlige vækst i pct. Stigningen af BNP i 2018 er primært et resultat af højere investeringer og øget udenlandsk efterspørgsel af fiskeprodukter.
Oversigt 2. Forsyningsbalancen 2009-2018
|
|
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017* |
2018* |
|
|
Løbende priser, mio. kr. |
|||||||||
|
BNP ...................... |
13.563 |
14.078 |
14.412 |
15.116 |
15.080 |
15.951 |
16.814 |
18.224 |
18.664 |
19.270 |
|
Import af varer og tjenester ..... |
7.463 |
10.758 |
13.338 |
9.594 |
8.778 |
7.755 |
7.654 |
8.214 |
8.207 |
8.675 |
|
Tilgang i alt ................ |
21.026 |
24.836 |
27.750 |
24.710 |
23.857 |
23.706 |
24.468 |
26.438 |
26.871 |
27.945 |
|
Privat forbrug ............... |
5.898 |
6.081 |
6.320 |
6.425 |
6.418 |
6.652 |
6.677 |
6.828 |
6.879 |
6.978 |
|
Offentligt forbrug ............. |
6.591 |
6.591 |
6.729 |
6.920 |
7.216 |
7.312 |
7.432 |
7.717 |
8.037 |
8.504 |
|
Bruttoinvesteringer ........... |
4.369 |
7.370 |
9.225 |
5.695 |
4.538 |
3.605 |
4.040 |
4.464 |
4.322 |
4.595 |
|
Eksport af varer og tjenester .... |
4.168 |
4.794 |
5.476 |
5.670 |
5.685 |
6.137 |
6.319 |
7.429 |
7.634 |
7.868 |
|
Anvendelse i alt ............ |
21.026 |
24.836 |
27.750 |
24.710 |
23.857 |
23.706 |
24.468 |
26.438 |
26.871 |
27.945 |
|
|
Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. |
|||||||||
|
BNP ...................... |
13.838 |
14.078 |
14.008 |
14.203 |
14.019 |
14.684 |
14.312 |
14.983 |
15.053 |
15.537 |
|
Import af varer og tjenester ..... |
7.764 |
10.758 |
12.695 |
8.886 |
8.297 |
7.346 |
7.473 |
8.295 |
8.037 |
8.497 |
|
Tilgang i alt ................ |
21.633 |
24.836 |
26.703 |
23.045 |
22.269 |
21.998 |
21.748 |
23.196 |
23.046 |
23.965 |
|
Privat forbrug ............... |
6.104 |
6.081 |
6.104 |
6.048 |
5.981 |
6.024 |
6.035 |
6.124 |
6.204 |
6.272 |
|
Offentligt forbrug ............. |
6.758 |
6.591 |
6.587 |
6.651 |
6.925 |
6.912 |
6.874 |
6.995 |
7.154 |
7.284 |
|
Bruttoinvesteringer ........... |
4.427 |
7.370 |
9.013 |
5.501 |
4.361 |
3.404 |
3.752 |
4.161 |
4.132 |
4.639 |
|
Eksport af varer og tjenester .... |
4.381 |
4.794 |
4.998 |
4.803 |
4.917 |
5.498 |
4.953 |
5.704 |
5.395 |
5.620 |
|
Anvendelse i alt ............ |
21.633 |
24.836 |
26.703 |
23.045 |
22.269 |
21.998 |
21.748 |
23.196 |
23.046 |
23.965 |
|
|
Årlig real vækst i pct. |
|||||||||
|
BNP ...................... |
0,9 |
1,7 |
-0,5 |
1,4 |
-1,3 |
4,7 |
-2,5 |
4,7 |
0,5 |
3,2 |
|
Import af varer og tjenester ..... |
-9,4 |
38,6 |
18,0 |
-30,0 |
-6,6 |
-11,5 |
1,7 |
11,0 |
-3,1 |
5,7 |
|
Tilgang i alt ................ |
-3,4 |
14,8 |
7,5 |
-13,7 |
-3,4 |
-1,2 |
-1,1 |
6,7 |
-0,6 |
4,0 |
|
Privat forbrug ............... |
0,7 |
-0,4 |
0,4 |
-0,9 |
-1,1 |
0,7 |
0,2 |
1,5 |
1,3 |
1,1 |
|
Offentligt forbrug ............. |
5,9 |
-2,5 |
-0,1 |
1,0 |
4,1 |
-0,2 |
-0,6 |
1,8 |
2,3 |
1,8 |
|
Bruttoinvesteringer ........... |
-14,5 |
66,5 |
22,3 |
-39,0 |
-20,7 |
-21,9 |
10,2 |
10,9 |
-0,7 |
12,3 |
|
Eksport af varer og tjenester .... |
-8,3 |
9,4 |
4,3 |
-3,9 |
2,4 |
11,8 |
-9,9 |
15,2 |
-5,4 |
4,2 |
|
Anvendelse i alt ............ |
-3,4 |
14,8 |
7,5 |
-13,7 |
-3,4 |
-1,2 |
-1,1 |
6,7 |
-0,6 |
4,0 |
Anm.: Tallene for 2009-2016 er endelige tal, mens tallene for 2017 og 2018 er foreløbige tal.
Kilde: http://bank.stat.gl/NRD01
Kigger man på den årlige reale økonomiske vækst i pct. kan det ses, at den reale vækst i BNP har været svingende gennem perioden, hvor der var højkonjunktur i starten af de viste år ovenfor, og svingende økonomisk vækst fra 2011 til 2015, som afløses af højkonjunktur i 2014 og 2016. I 2018 steg BNP med 3,2 pct. i forhold til året før. Det skal dog bemærkes, at tallene for 2017 og 2018 er foreløbige beregninger, og de kan derfor ændre sig når der foreligger mere bearbejdede datamateriale for de pågældende år.
Figur 3 viser den reale udvikling i forsyningsbalancens hovedposter fra 2012 til 2018.
Figur 3. Indeks for real vækst i BNP og dets hovedposter 2012-2018, 2010=100
Kilde: http://bank.stat.gl/NRD11
Figuren viser, at nettoeksporten har været faldende i den viste periode, hvilket betyder, at importen er steget mere end eksporten. Den faldende nettoeksport kan ses i sammenhæng med udviklingen i faste bruttoinvesteringer, idet store anlægsinvesteringer typisk udføres af udenlandske virksomheder, hvad der har ført til en øget import, og kun i beskedent omfang har givet direkte anledning til produktion i landet. Det ses endvidere, at væksten i BNP og forbruget i det offentlige samt husholdningerne har været stabil.
Figur 4 viser, hvorledes den samlede BNP-vækst i hvert af årene 2009 til 2018 kan henføres til henholdsvis indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og investeringer. Den indenlandske efterspørgsel er summen af privatforbrug, offentligt forbrug samt bruttoinvesteringer.
Figur 4. Reale bidrag til væksten
fra indenlandsk efterspørgsel,
nettoeksport og bruttoinvesteringer 2009-2018
Kilde: http://bank.stat.gl/NRD11
I figur 5 vises de enkelte komponenters bidrag til den reale vækst for årene 2016 til 2018. I figuren kan det ses, at der har været positiv vækst i BNP i 2018, og den enkelte komponent, der hovedsageligt har bidraget til den positive vækst er den indenlandske efterspørgsel.
Figur 5. De enkelte komponenters bidrag til den reale vækst 2016-2018
Kilde: http://bank.stat.gl/NRD11
I oversigt 15 i afsnit 5.4 vises en detaljeret fordeling af investeringerne på kategorier, hvor det fremgår, at investeringerne i olie- og mineral efterforskning er faldet fra 5.237 mio. kr. i 2011 til 789 mio. kr. i 2015. I 2016 er tallet yderligere faldet til 429 mio. kr. Efterforskningsomkostningerne betragtes som investeringer i nationalregnskabet og betragtes ligeledes som import af tjenester udført af udenlandske virksomheder. Da det er investeringer, der er importeret som tjenester, kan det også aflæses af figuren, at de efterforskningsaktiviteter, der har fundet sted, endnu ikke har givet anledning til indenlandsk produktion af nævneværdigt omfang.
I Figur 6. herunder vises erhvervenes bidrag til den reale vækst for årene 2016 til 2018. I figuren kan det ses, at væksten i 2016 kan tilskrives vækst indenfor flere brancher, men hvor den største vækst er sket indenfor fiskeriet. I 2017 kommer vækstbidraget fra primært fra Bygge- og anlægssektoren, mens vækstbidraget i 2018 kan tilskrives Råstof & Industri, hvoraf fødevareindustrien indgår.
Figur 6. Erhvervenes vækstbidrag til BNP, opgjort i procentpoint
|
Bemærk: Figuren blev rettet d. 15.11.2019 Kilde: http://bank.stat.gl/NRD13 |
De grønlandske husholdningers samlede forbrug opgøres som en del af nationalregnskabet. I 2018 er opgørelsen over husholdningernes forbrug i nationalregnskabet på 6.272 mio. kr. i kædede værdier, 2010-priser. Figur 7 viser udviklingen i husholdningernes forbrug korrigeret for prisudviklingen.
Figur 7. Udviklingen i det private forbrug, 2009-2018, kædede værdier
|
Kilde: http://bank.stat.gl/NRD07 |
Importen af varer og tjenester udgjorde 8.497 mio. kr. i kædede værdier i 2018, hvilket er en stigning på 5,7 pct. i forhold til 2017. Eksporten af varer og tjenester var i 2018 på 5.620 mio. kr., som er en stigning på 4,2 pct. i forhold til 2017. Denne udvikling i importen og eksporten vises i figur 8, som også viser handelsbalancen.
Figur 8. Udviklingen i import,
eksport og handelsbalancen 2009-2018,
kædede værdier
|
Kilde: http://bank.stat.gl/NRD11 |